Dansk Oplevelses Uge

Niels Paulsen & Pia Mark

En introduktion til essensen af 'the Findhorn Foundation'.

I over fyrre år har Oplevelses Ugen været den bedste måde at komme til Findhorn på og finde ud af, hvordan vi lever! I løbet af disse syv dage inviteres du til at engagere dig i og blive en del af vores daglige intention, om at vœre et levende og bœredygtigt fœllesskab. Som del af en gruppe vil du blive introduceret til de åndelige principper og aktiviteter, som dette dynamiske fællesskab er baseret på.

Du kommer til at deltage i de fleste aspekter af vores daglige liv og vil opleve vores daglige rytmer. Fire af ugens dage vil du også i et par timer om dagen deltage i en af vores serviceafdelinger, hvilket giver dig mange muligheder for selv at opleve vores praksis af ’arbejde er kærlighed levet ud i handling’ og til at lære andre i fællesskabet at kende.

Et af formålene med vores fœllesskab er at skabe et miljø, der gør det muligt for hver enkelt af os at uddybe vores forbindelse med alt levende, og til at åbne for transformation både i os selv og som gruppe. Vi inviterer dig til at give slip på det der begrœnser dig, åbne dig for kærlighed samt udtrykke og give form til den forandring, du ønsker at se i verden.

Doing KP Outside the CC In the fields

Oplevelses Ugen er en rig og aktiv uge, hvor vi be'r dig om at engagere dig både dag og aften. Vi be'r dig om at møde op villig til at deltage fuldt og helt, til at give af dig selv og engagere dig med andre. At være åben for det uventede!

Selve kurset starter lørdag formiddag og slutter fredag aften, syv overnatninger og alle måltider samt morgenmad den følgende lørdag, er inkluderet i prisen.

Kom og deltag i vores eksperimentering med nye måder at leve og relatere på,
og medvirk til at skabe en positiv fremtid for menneskeheden og vores planet.

Pris: £760 / £590 / £480 (prisen er afhængig af indtægt)

Oplevelses Ugen kan bookes gennem Doris Fischer på følgende mail adresse:

Når du bestiller din Oplevelses Uge, så skriv venligst et brev der fortæller os om dig selv, din spirituelle baggrund, hvis du har nogen, og hvorfor du ønsker at besøge os. (De fleste skriver mellem en og to sider.) Det er også vigtigt at lade os vide, hvis du har nogen særlige mobilitets behov.

Niels Paulsen

Niels Paulsen har vœret en del af Findhorn siden 1992, han var ansvarlig for vort retrœtehus Traigh Bhan på øen Iona i 18 år.Uddannet i Danmark i healing og massage.

Pia Mark

Pia Mark er en alsidig og søgende sjæl, som elsker at fordybe sig i livets mysterier, hvilket har ledt hende til at studere mange forskellige spirituelle filosofier, alt fra astrologi og tarot til esoterisk healing og gennem de seneste år også GenNøgle visdommen. Pia er en erfaren gruppeleder og langtidsansat på the Findhorn Foundation. Pia er desuden uddannet i bl.a. EFT (Emotional Freedom Techniques), Matrix Reimprinting, Zoneterapi og Nordlys Massage.